Byg robotter i din sommerferie
Er du mellem 12 og 15 år, og har du lyst til en sjov uge fyldt med robotter, spændende udfordringer og nye venner? Så deltag i RoboDays´ Robot SommerCamp, hvor du sammen med en masse nye venner lærer at bygge dine egne robotter af LEGO Mindstorm NXT.
06.07.2009 (10:00) - 10.07.2009 (17:00)
Undervisningen foregår på Syddansk Erhvervsskole, Munkebjergvej 130, 5230 Odense M. Alle deltagere overnatter på Danhostel Odense, Kragsbjerggaard, Kragsbjergvej 121,5230 Odense M.
SommerCampen finder sted fra den 6. - 10. juli 2009 og byder på
et spændende program, der kombinerer undervisning i robotter med
masser af sjov og hygge. I 5 dage bor du med dine nye venner på
vandrehjemmet Danhostel Kragsbjerggård tæt på Odense centrum.

På SommerCampen kan du lære om robotternes forunderlige verden,
og der afholdes i år to forskellige kurser.
Basis
I basisforløbet introduceres du til LEGO Mindstorm NXT. Du lærer at
programmere og bygge din egen robot, og hvordan din programmering
kan løse en række udfordringer i samspil med robotten.
Avanceret
Er du allerede erfaren bruger af LEGO Mindstorm NXT, er der også
mulighed for at deltage i et kursus for avanceret brug af LEGO
Mindstorm NXT. Du lærer, hvordan man kan arbejde videre med følere
og mere avanceret programmering. Derudover bliver du introduceret
til, hvordan den avancerede programmering kan hjælpe dig til at
skabe interaktion med andre robotter og mere avancerede
systemer.
SommerCampen arrangeres af RoboDays i samarbejde med Ungdommens
Naturvidenskabelige Forening, som sideløbende afholder kursus for
unge på gymnasiale uddannelser. Læs mere på http://robodays.unf.dk/
Praktisk information
Tidspunkt: 6.-10. juli 2009
Sted: Undervisningen foregår på Syddansk
Erhvervsskole, Munkebjergvej 130, 5230 Odense M. Alle deltagere
overnatter på Danhostel Odense, Kragsbjerggaard, Kragsbjergvej
121,5230 Odense M.
Pris 500 kr. pr. person. Prisen er inklusiv
undervisning, overnatning, forplejning og sociale aktiviteter.
Tilmelding
Tilmelding er åben fra mandag den 8. juni kl. 18.00 og
tilmeldingen foregår efter først-til-mølle princippet. Tilmelding
sker på mail tilde.pihl@robocluster.dk.
Anfør venligst "Tilmelding til SommerCamp" i emnefeltet.
Tilmeldingen er kun gyldig hvis følgende information er
afgivet:
- Deltagerens navn
- Deltagerens køn
- Deltagerens alder
- Adresse (gerne også mailadresse og telefonnr.)
- Kontaktinformation på forældre
- Om tilmeldingen gælder Basis eller Avanceret.
Bemærk: Hvis man ønsker at tilmelde sig det
avancerede kursus, skal man anføre dokumenteret erfaring, f.eks. om
man har deltaget i FIRST LEGO League, sidste års Robot SommerCamp
eller andet.
Når vi har modtaget din tilmelding, får du en foreløbig
bekræftelse med informationer om indbetaling af gebyr. Tilmeldingen
er først gældende, når du har modtaget en bekræftelse fra RoboDays
om, at vi har modtaget din betaling.
Læs om
Robot SommerCamp 2008
Katrine Rav deltog i Robot SommerCamp 2008.
Læs uddrag af
Katrines dagbog fra SommerCampen.
SommerCamp 2009 er sponseret af Undervisningsministeriet og
Brobygningscentret ved Det Tekniske Fakultet på Syddansk
Universitet.
Yderligere information
Tilde Pihl
Projektleder i RoboDays
M +45 2135 6130
tilde.pihl@robocluster.dk
Flere
aktiviteter...
Oprettet:
08.06.2009