RoboDays tog poesien med hjem fra Japan

Med fascinationen som drivkraft udvikler japanerne robotteknologi, der både provokerer og inspirerer. Sekretariatsleder i RoboDays, Jørgen Jakob Friis, var i november på studietur til Japan, og han oplevede, hvordan kulturforskelle smitter af på menneskers opfattelse og brug af robotter.

20091216_japanturEn robot skal have en krop, arme, et hoved og måske endda ben at gå på. I hvert fald i Japan. For med japanernes fascination af robotter som drivkraft, formår de at skabe robotter med æstetisk udtryk og ikke bare et stykke opgaveorienteret teknik.

 

- Japanerne har en poetisk tilgang til robotter, der får dem til at besjæle teknologien i højere grad, end vi gør, siger Jørgen Jakob Friis og fortsætter.

 

- Der ligger ofte en følelsesmæssig vinkel i japanernes robotudvikling, og det kan vi lære noget af. I Danmark tænker vi funktionalitet før æstetik og udtryk. At tænke lidt mere som japanerne, vil måske gøre det lettere at implementere robotterne ude hos brugerne, mener Jørgen Jakob Friis.

 

- Jeg spurgte udviklerne af en industrirobot med hoved, torso og ben om, hvorfor de havde ladet den ligne et menneske så meget. De svarede, at der vel er en grund til, at vi er skabt som vi er, fortæller Jørgen Jakob Friis og forklarer, at japanerne er mere tilbøjelige end europæere til at lade sig inspirere af naturen, når de udvikler robotter.

 

Provokation der inspirerer

Den besjælende tilgang til robotteknologien provokerer os. Derfor er det også Jørgen Jakob Friis' mening, at vi i Europa skal bruge japanernes tilgang i forhold til at udbrede robotteknologien og få den implementeret i vores hverdag.

 

- Vi skal få folk flyttet væk fra at se robotterne som noget sært og fremmed, og til at se dem som en naturlig og praktisk del af vores hverdag, siger han.

 

Men der er en grænse. Flere studier viser, at robotter kun må ligne os til en vis grad. Hvis de ligner os for meget, bliver vi utrygge. Japanerne er helt anderledes end europæere på det besjælende område. Her skal de helst ligne os så meget som muligt i enten udseende eller udtryk.

 

Det bedste fra to verdener

Der er store muligheder for samarbejde mellem os og japanerne, og de to tilgange til robotteknologi kan lære meget af hinanden.

 

- Vi kan lære noget om at tænke æstetikken og fascinationen ind i vores arbejde, mens japanerne kan lære af os, når det gælder funktionaliteten og inddragelse af slutbrugere," siger Jørgen Jakob Friis.

 

I Danmark har vi tradition for at inddrage slutbrugerne på et meget tidligt stadie, så robotterne bliver præcist tilpasset brugernes behov. På det område mener han, at japanerne kan lære noget af os.

 

Yderligere information

Jørgen Jakob Friis
Sekretariatsleder i RoboDays
T +45 2058 5091
jjfriis@robocluster.dk

 

Flere nyheder...

Opdateret: 16.12.2009

 
RoboDays | RoboCluster
Forskerparken 10
DK 5230 Odense M
robodays@robocluster.dk
 
Spot på
Undervisning

Undervisning

Lær mere om robottekno- logi. Download RoboDays´ undervisningsmateriale om robotteknologi

Læs mere
 
Modtag RSS Feed Fra RoboDays '09
Robocluster Logo