Robotter krydser faggrænser

Med overskriften "robotter" holdt studerende fra Vestjysk Musikkonservatorium og Det Fynske Kunstakademi i midten af februar 2009 kunstworkshop. Målet var at give de studerende værktøjer til at skabe robotteknologiske indgangsvinkler til samtidskunsten og derved etablere et kreativt miljø omkring robotfestivalen RoboDays.

20090310_workshop1

Det Fynske Kunstakademi i Odense lagde i dagene den 17. - 20. februar 2009 lokaler til en workshop med studerende fra Vestjysk Musikkonservatorium og Det Fynske Kunstakademi. Omdrejningspunktet var gennem en introduktion til krydsfeltet mellem robotteknologi og samtidskunst at skabe netværk mellem de studerende fra de to uddannelsesinstitutioner, og samtidig give dem mulighed for at arbejde med robotteknologi som en del af deres egen kunst.

 

Workshoppen vekslede mellem teoretiske oplæg om robotteknologi og praktisk arbejde med konkret udvikling af robotter. Den canadiske kunstner Vanessa Carpenter startede workshoppens program med en introduktion til open-source prototype platformen ARDUINO, som ved hjælp af en simpel software og simple sensorer kan modtage input fra omverdenen og samtidig omsætte disse til fx lys, lyd og bevægelser. ARDUINO blev grundlaget for workshoppens videre arbejde med praktisk udvikling af robotter.
Læs mere om ARDUINO

 

- Efter Vanessa Carpenters introduktion til ARDUINO gik vi ret hurtigt i gang for at få fingrene ned i det praktiske arbejde. Vi tog det helt fra bunden, og de studerende var lynhurtigt med, så vi besluttede at de skulle bygge en robot ved hjælp af to små servomotorer og samtidig programmere softwaren til den. Resultatet blev nogle simple robotter, som kunne flytte nogle kroge i en cyklus, siger Harald Me Viuff, der er ekstern lektor ved Vestjysk Musikkonservatorium og medlem af ILLUTRON, der stod bag tilrettelæggelsen af workshoppen.

 

De studerende stiftede yderligere bekendtskab med emner som lydbranding af robotter, "tracking and processing"-teknologi og skrotrobotter.

 

En gevinst for netværksdannelsen

Workshoppen var en del af arbejdet med at skabe et kreativt miljø omkring kunst og teknologi i robotfestivalen RoboDays og Region Syddanmark. Målet er med udgangspunkt i robotteknologi at skabe tværfaglige og tværinstitutionelle samarbejder mellem videninstitutioner, kulturinstitutioner og virksomheder.

 

- Workshoppen havde to formål. For det første var den initieret af et ønske om at skabe tværgående samarbejde, hvilket blandingen af studerende fra både Det Fynske Kunstakademi og Vestjysk Musikkonservatorium er et bevis på. Og for det andet var der et ønske om ved hjælp af sensorteknologi at skabe forståelse hos de studerende for en ny form interaktion mellem kunstner, musik og publikum, fortæller Hans Sydow, der er koordinator på TONESPACE under Vestjysk Musikkonservatorium.

 

Efter fire dages intens fokus på robotter virker det som om, at vejen mod målet er godt begyndt.

 

- Vi har med workshoppen forsøgt at få skabt nogle varige bånd mellem de studerende, og jeg synes bestemt, at det har fungeret. Bl.a. har studerende fra Det Fynske Kunstakademi henvendt sig for at høre om mulighederne for at deltage i det videre arbejde på Vestjysk Musikkonservatorium. Ligeledes er der åbnet muligheder for, at studerende fra musikkonservatoriet kan deltage i en udstilling på festivalen til september sammen de kunstakademistuderende. Så jeg synes bestemt, at hensigten med workshoppen er nået, supplerer Harald Me Viuff.

 

En styrke for RoboDays

Workshoppen giver yderligere mulighed for at betragte såvel kunst som robotteknologi i lyset af hinanden.

 

- Kunstnere har altid en anden tilgang til teknologi end fx ingeniører. Workshoppen og dens kunstfaglige udgangspunkt er dermed med til at fortolke og vise teknologien fra nogle helt andre og nye vinkler. Samtidig giver teknologien også mulighed for at udvikle og fortolke kunst på nye måder. Så workshoppen og hele arbejdet med at skabe synergier mellem kunst og teknologi giver mulighed for at betragte de to felter på helt nye måder. Primært kan de to retninger i fællesskab være med til at lege nye anvendelsesmuligheder for både teknologi og kunst frem, siger Hans Sydow.

 

På vej mod åbne og legende værker

-Robotfestivalen RoboDays er et arrangement med fokus på legende, lærende og interaktive robotter. Og også dertil kan workshoppen være med til at udvikle festivalen.

 

- Workshoppen og dens udgangspunkt i sensorteknologi giver de studerende mulighed for at udvikle åbne og legende værker. Teknologien gør det muligt at frigøre fx den musiske kunstner fra sit værk samtidig med at publikum aktivt inddrages i skabelsen af værket, fortæller Hans Sydow.

 

Robotfestivalen RoboDays afholdes i 2009 den 10. - 12. september i Odense. Følg med i programmet for robotfestivalen på www.robodays.dk/det-sker

 

Yderligere information

Majken Kramer Overgaard
Kunstfaglig projektleder i robotfestivalen RoboDays
T +45 6511 2742
majken.overgaard@robocluster.dk

 

Flere nyheder...

 

Oprettet: 10.03.2009

 
RoboDays | RoboCluster
Forskerparken 10
DK 5230 Odense M
robodays@robocluster.dk
 
Spot på
Undervisning

Undervisning

Lær mere om robottekno- logi. Download RoboDays´ undervisningsmateriale om robotteknologi

Læs mere
 
Modtag RSS Feed Fra RoboDays '09
Robocluster Logo