Teenagere bygger robotter i deres sommerferie

RobotFestival 2008 lægger i år ud med en sommerlejr, hvor unge i alderen 12-16 år bygger deres egne avancerede robotter, som kan adlyde ordrer og klare forhindringer på en testbane. Sommerlejren afsluttes med en stor show-konkurrence i Rosengårdscenteret på Store Torv i Odense, torsdag den 7. august kl. 15-16, hvor det vil være muligt at se deltagernes flotte robotter i aktion, når de skal gennemgå en svær forhindringsbane.

sommercamp_drengeShowkonkurrencen er afslutningen på en fire dages robotsommercamp, hvor de unge har fået et unikt indblik i robotternes forunderlige verden og måske en idé om, hvilket karrierespor de vil dreje ind på.

 

- Der har fra start være stor interesse omkring sommercampen, og vi fik hurtigt meldt helt udsolgt, med flere på venteliste, fortæller Louise Skovborg Just, der er projektleder på RobotFestival.

 

- Deltagerne er bredt repræsenteret fra hele landet og det er dejligt at se den overvældende interesse, der er for de legende lærende robotter, siger Louise Just, som ser frem til at byde deltagerne velkommen til nogle sjove og inspirerende dage i starten af august.

 

Sommercampen starter med et besøg på universitets Robotlaboratorium, hvor prototyper fra diverse forskningsprojekter giver et indblik i robotudviklernes daglige arbejde. Herefter vendes næsen mod Odense Tekniske Skole, som danner ramme om sommercampens faglige del.

 

Sammen med studerende fra Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet skal deltagerne lære, hvordan man bygger en robot. Det foregår med det avancerede LEGO Mindstorms NXT. Dernæst viser en underviser fra Designskolen Kolding, hvordan man får robotterne til at se rigtig godt ud, mens en repræsentant for Mærsk Instituttet på Syddansk Universitet viser, hvordan man styrer en robot ved hjælp af sensorer. Arbejdet krydres med sjove pauser med spil og sportsaktiviteter.

 

Showkonkurrence i Rosengårdcenteret

Campens 20 deltagere overnatter tre nætter på Danhostel i Odense inden finaledagen torsdag den 7. august, hvor der inviteres til show-konkurrence på Store Torv i Rosengårdcenteret.

 

Her får venner, familie og andre interesserede mulighed for at se deltagerens robotter og overvære en spændende dyst på en udfordrende forhindringsbane. Show-konkurrencen er samtidig staten på en robotudstilling med sjove og anderledes robotter, der ligeledes kan ses på Store Torv i Rosengårdscenteret fra torsdag den 7. august frem til lørdag den 8. august 2008.

 

Robot Sommercamp er del af RobotFestival 2008, og er den første af en række festivalevents, som i år er spredt ud over efteråret. Sommercampen arrangeres af RoboCluster og sponsoreres af Syddansk Universitet, Odense Tekniske Skole, Eventhouse Odense og Mikro Værkstedet.

 

Yderligere information

Louise Skovborg Just
Projektleder
RoboCluster
T +45 6550 2741
M +45 6011 2741
just@robocluster.dk

 

Flere nyheder...

Oprettet: 26.06.2008

 
RoboDays | RoboCluster
Forskerparken 10
DK 5230 Odense M
robodays@robocluster.dk
 
Spot på
Undervisning

Undervisning

Lær mere om robottekno- logi. Download RoboDays´ undervisningsmateriale om robotteknologi

Læs mere
 
Modtag RSS Feed Fra RoboDays '09
Robocluster Logo