Tværfagligt samarbejde udvikler morgendagens robotter

Studerende fra Designskolen Kolding, University College Lillebælt og Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet udvikler henover efteråret 2009 i et projektforløb en række nye koncepter på området for robotter og leg. Projektforløbet foregår i tværfaglige grupper og målet er udvikling af robotteknologiske koncepter inden for sundhed, pædagogik, leg og underholdning.

Til daglig arbejder de studerende på uddannelsesinstitutionerne Designskolen Kolding, University College Lillebælt og Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet med vidt forskellige problematikker. Men i efteråret 2009 forenes 40 studerende fra de tre uddannelsesinstitutioner i et tværfagligt projektforløb med fokus på robotter og leg. Målet er at samle institutionernes mange forskellige kompetencer og derudfra skabe en række robotteknologiske prototyper og koncepter til brug ved fx genoptræning og specialpædagogik eller i børnehaver og på skoler.

 20090825_leg

Udover projektarbejde gennem efterårssemesteret deltager de studerende også i tre stop op-dage i løbet af efteråret 2009. De studerende får her mulighed for at sparre med de øvrige projektgrupper samtidig med, at de vil få undervisning i bl.a. designmetoder, leg og velfærdsteknologi samt præsentationsteknik.

 

Projektstart ved RoboDays robotfestival 2009

Projektforløbet skydes i gang ved en workshop den 10. - 11. september 2009 under RoboDays robotfestival i Odense. Her skitserer og videreudvikler de studerende koncepter og prototyper og måden, hvorpå de kan benyttes i praksis.

 

Se programmet for workshoppen den 10. - 11. september 2009.

 

De første ideer til projektforløbets koncepter og prototyper blev allerede udtænkt i maj 2009, hvor repræsentanter fra både erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutionerne ved en indledende workshop oplistede nyskabende og udfordrende ideer og udfordringer til implementeringen af robotteknologi på områderne sundhed, pædagogik, leg og underholdning. Workshoppen ved RoboDays robotfestival tager udgangspunkt i disse ideer.

 

Læs mere om den indledende workshop

 

Studerende udvikler tværfaglig viden og forståelse

Projektforløbet ender ikke kun ud i en række nyskabende og fremsynede robotteknologiske prototyper. Også de studerendes kompetencer og samarbejdet mellem de tre uddannelsesinstitutioner får en ekstra saltvandsindsprøjtning.

 

- Det Tekniske Fakultet arbejder en del af vores 5. semesters diplomingeniørstuderende i år med leg og læring. For dem er det perfekt at kunne samarbejde med andre professioner, som ved en masse om fx læring, pædagogik og sundhed. Det giver dem en større forståelse for områderne, og det vil samtidig være til uvurderlig hjælp, når de skal designe teknologi, som er tilpasset brugen i praksis, fortæller Gunver Majgaard fra Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet.

 

Flemming Bech Thøisen fra Designskolen Kolding og Hanne Kallesø fra University College Lillebælt supplerer.

 

- Robotter er en del af løsningen på nogle af de udfordringer, som vi kommer til at mangle medarbejdere til at løse i fremtiden. Det er derfor en selvfølge at Designskolen Kolding indgår i et samarbejde omkring udbredelse af viden om robotter, udvikling af nye robotteknologiske koncepter og udarbejdelse af fremtidige undervisningsforløb. Samarbejdet mellem University College Lillebælt, Det Tekniske Fakultet og Designskolen Kolding er grundstenen til udvikling af fremtidige undervisningsformer, hvor de studerende lærer at forstå hinandens "sprog" og giver plads til hinandens viden. En øvelse, der i høj grad vil styrke de studerende og deres tilgang til arbejdsopgaver, fortæller Flemming Bech Thøisen.

 

- På University College Lillebælt synes vi, at det er vigtigt at indgå i samarbejdet, så vore professioner på kompetent måde opnår fortrolighed med teknologier, der kan give brugerne nye muligheder og livsvilkår. Endvidere kan professionsuddannelserne bidrage med viden fra det sundhedsfaglige og de pædagogiske områder, siger Hanne Kallesø fra University College Lillebælt.

 

Yderligere information

Hanne Kallesø
Udviklingsleder ved University College Lillebælt
hakk1@ucl.dk

 

Flere nyheder...

 

Oprettet: 25.08.2009

 
RoboDays | RoboCluster
Forskerparken 10
DK 5230 Odense M
robodays@robocluster.dk
 
Spot på
Undervisning

Undervisning

Lær mere om robottekno- logi. Download RoboDays´ undervisningsmateriale om robotteknologi

Læs mere
 
Modtag RSS Feed Fra RoboDays '09
Robocluster Logo