Om RoboDays

RoboDays blev med en robotfestival i Odense skudt af stablen første gang i efteråret 2006. Allerede første år formåede festivalen at tiltrække mere end 20.000 besøgende. Succesen gentog sig i 2007, hvor forskere og kunstnere fra USA, Japan, Tyskland, Spanien og Danmark endnu engang fremviste deres bud på nye, opsigtsvækkende robotter og robotinstallationer.

 

Et kik ind i robotternes forunderlige verden

RoboDays veksler mellem udstillinger, konkurrencer, videnskabelige konferencer og spændende events. Aktiviteterne er sjove, tankevækkende og overraskende og giver på forskellig vis publikum et indblik i, hvordan robotter og robotteknologi kan anvendes til leg, spil, læring, kunst, film, sport, sundhed og meget andet i såvel hjemmet som i det offentlige rum. RoboDays afholder arrangementer fordelt over hele året.

 

Styrker det regionale erhvervspotentiale

RoboDays tiltrækker besøgende fra Danmark og resten af verden og er tænkt som et internationalt samlingssted for forskere og kunstnere, der arbejder med robotteknologi. RoboDays robotfestival er samtidig et vindue til de forsknings- og erhvervsmæssige kompetencer, som ligger i området inden for robotteknologi.

 

Både økonomisk og udviklingsmæssigt er RoboDays forankret ved fire hovedaktører: RoboCluster, EventHouse Odense/Odense Kommune, Syddansk Universitet og Syddansk Erhvervsskole, som via festivalen styrker det eksisterende erhverv i regionen. Dels ved at udvikle festivalens attraktionspotentiale og tiltrække forskere og erhvervsfolk fra hele verden, dels ved at sikre at festivalens aktiviteter stimulerer udvikling af nye produkter og serviceydelser inden for robotteknologi.

Læs mere
 
RoboDays | RoboCluster
Forskerparken 10
DK 5230 Odense M
robodays@robocluster.dk
 
Spot på
SommerCamp

SommerCamp

Klik ind og se, hvordan du automatisk modtager in- formationer om datoer og åbning af tilmelding for Robot SommerCamp 2010

Læs mere
 
Modtag RSS Feed Fra RoboDays '09
Robocluster Logo